Lydighedstræning 2021

Vi træner i alt otte søndage (slutter med udgangen af marts). Endeligt tidspunkt for hvert hold vil afhænge af hvor mange der tilmeldes, men alle træner søndag formiddag.

Træningen er opdelt i: Hvalpe – Unghunde – Åben klasse (voksne hunde) og Vinderklasse (meget lydige voksne hunde). Hvalpehold koster 620 kr. (da der kun er meget få hunde, og der arbejdes meget med fører), og andre lydighedshold 400kr.

Fælles for alle vore hold er, at vi arbejder med positiv indlæring og det gode samarbejde mellem hund og fører. Vi forventer at der trænes hjemme, og holdenes opdeling giver mulighed for at alle kan udvikle sig gennem hele hundens levetid.

Al træning i Odsherred Hunde- og Jagtforening vil blive opbygget så vi kan overholde myndighedernes Corona restriktioner.
Vi bruger vores walkie talkies til at sikre, at holdene ikke kommer til at stimle sammen. Vi håber på mulighed for at mødes til kaffe/te i klubhuset eller på en af terrasserne i forbindelse med træning, men nu må vi se hvordan alting ser ud til den tid…

Nærmere info om tilmelding m.m. kommer senere her på hjemmesiden

Når lydighedstræningen er afsluttet starter der i april apporteringstræning op onsdag aften, og der vil samtidig være belønningsbaseret hvalpe- og unghunde lydighedshold.

Skriv et svar