Forfatter: Torben Striboldt
Referat, Bestyrelsesmøde 2024-04-26
Invitation til Sommerfest fredag den 7. juni 2024
Alle medlemmer i Rørvig Hunde- og Jagtforening inviteres hermed til sommerfest i klubhuset Fredag den 7. juni 2024 kl. 18:30, og du skal ovenikøbet være meget velkommen til at invitere din partner eller ægtefælle med og selvfølgelig også børnene.
I bedste sommerlige stil ruller vi i dagens anledning klubbens store grill ud, og sørger for at den er perfekt varm til at tilberede diverse former for proteiner eller andet, som du enten efter eget valg selv medbringer, eller også kan de første 25 slå til på vores kanon gode tilbud på en pæn stor T-bone. Resten af menuen sørger festudvalget for, og herudover kan der købes øl, vin og vand til yderst rimelige priser.
I timerne op til 18:30 vil der være hundeaktiviteter på arealet omkring klubhuset, idet der som sæsonafslutning afholdes test på lydigheds- og apporteringsfærdigheder efter Danmarks Jægerforbunds nye prøvesystem. Det skal du være velkommen til at komme at overvære.
Ellers starter vi som nævnt kl 18:30 med en velkomstdrink (med eller uden alkohol), og så kan kødet så småt blive lagt på grillen. Festudvalget sørger for hjemmelavet kartoffelsalat, forskellige salater og andet tilbehør. Drikkelse til maden køber du i baren, og afslutningsvis sætter vi kaffe over.
Hvis god mad samt godt selskab i et par timer på foreningens prima lokation lige ud til fjorden kan friste, så er det bare senest den 31. maj at følge dette link for at tilmelde dig.
Det koster 95,- kr/person at deltage (børn 50,-), hvis man selv medbringer kød til grillen. Alternativt kan en gigantisk T-Bone på 500-600g tilkøbes, og så skal du af med 175,- kr/person.
Betaling sker via Mobilepay nummer 5977PU. Tilmelding er først gældende, når vi har modtaget din betaling.
Velmødt til en hyggelig aften.
På festudvalgets vegne
Uffe Brandshøj Christensen tlf. 6168 8173
Torben Striboldt tlf. 2327 3288
Vi har mistet en idlsjæl!
Referat, Bestyrelsesmøde 2024-02-24
Jagthundetræning 2024 (April-maj)
Vi fortsætter træningen med et 8-ugers forløb hvor der er endnu mere fokus på apporteringen.
Sidste tilmelding er den 8. april 2024 via dette link.
Onsdage med start den 10. april 2024: Niveau 1, 2 og 3
På niveau 1 fortsættes indlæring af de grundlæggende færdigheder, og på niveau 2 arbejdes der målrettet med apportering og fortsat udvikling af grundfærdigheder. Niveau 1 og 2 træner fortsat med udgangspunkt fra klubhuset.
På niveau 3 trænes til apporteringsprøve (bemærk at der nu trænes onsdag). Træningen foregår på forskellige lokationer i det nordlige Odsherred, der trænes med dummy og vildt.
Niveau 1 koster fortsat 600kr. Niveau 2 koster 500kr. og niveau 3 koster 600kr. Der betales inden træningsstart.
Torsdage med start den 11. april 2024: Niveau 4
Her trænes med at kunne bestå en udvidet apporteringsprøve, og “den lille apporteringsprøve” er bestået allerede. Du har lyst til at stille på prøver, og træner selvfølgelig en del hjemme 🙂
Der trænes primært ved Højby. Der trænes med dummy og vildt.
Prisen er 600kr. som betales inden træningsstart.
Referat, Bestyrelesemøde 2024-02-09
Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2024
Generalforsamling afholdes i klubhuset torsdag d. 4. april 2024.
Foreningen er vært ved spisning kl. 18.00, inden vi starter generalforsamlingen kl. 19.00.
Dagsorden i flg. vedtægterne. Forslag skal være formanden i hænde senest 3 uger før, dvs. d. 14. marts 2024.
Giv gerne besked om du kommer af hensyn til hvor meget mad der skal laves: mail rorvigjagt@gmail.com
Vel mødt.
Dagsorden i flg. vedtægter:
- Valg af dirigent.
- Valg af referent.
- Valg af stemmetællere.
- Aflæggelse af beretning om foreningens virke siden sidste ordinære generalforsamling.
- Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse, meddelelse om ansvarsfrihed.
- Indkomne forslag.
- Fastlæggelse af kontingent.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer. Anne Eliasen og Mads Kristensen er på valg. Begge modtager genvalg.
- Valg af suppleanter. Michael Pedersen og Anette Rud Liltorp. Begge modtager genvalg.
- Valg af 1 revisorer og revisorsuppleant. Flemming Andersen og Christian Kisku Nielsen. Begge modtager genvalg.
- Eventuelt.