Jagthundetræning starter igen den 1. februar 2023

Jagthundetræning starter onsdag d. 1. februar 2023 fra kl. 18.00
Der bliver 8 gange grundtræning/lydighedstræning (med intro til apport). Sidste træning er d. 29.
marts 2023. Endelige tidspunkter meldes ud senere.
Vi tilbyder i år flg. hold:
 Grundtræning jagthundehvalpe (niveau 1), pris 620 kr.
 Jagtgrundtræning (niveau 2), pris 400 kr.
 Udvidet jagttræning (niveau 3), pris 400 kr.
 Vinderklasse, konkurrence niveau (niveau 4), pris 400 kr.
Der betales, og udsendes nærmere info, inden opstart. Ved første træning skrives under på, at
hundens forsikring også dækker træning, at den er vaccineret og at fotos må bruges af
jagtforeningen.
Tilmelding til Mads Kristensen, tlf. 20254657, eller hvalpe til Vivian tlf. 40454788.
Betaling, med angivelse af hund og førers navn, til vores konto i Sparekassen Sjælland: reg.nr.
O520 konto 76271.
Når vi afslutter forløbet, er der påskeferie, og derefter starter 8 gange apportering op d. 12. april.
Hvalpene træner samme datoer, og hvalpe optages løbende ved at kontakte Vivian.

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

Der afholdes ekstraordinær generalforsamling i klubhuset, Søndervangsvej 37, 4581 Rørvig

onsdag d. 2-11-2022 kl. 19.00

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent

3. Valg af stemmetællere

4. Rørvig Jagtforening og Odsherred Hunde- og Jagtforening ønsker sammenlægning, således at Odsherred Hunde- og Jagtforening er den fortsættende forening.

I denne forbindelse fortsætter den nye forening med summen af begge foreningers aktiver og passiver, ligesom medlemmer fra Rørvig Jagtforening automatisk overføres til Odsherred Hunde- og Jagtforening, OHJF.

Baggrunden er et ønske fra Rørvig Jagtforening, som vi allerede har en samarbejdsaftale med. Odsherred Hunde- og Jagtforening har de senere år været den der benyttede klubhuset, og området omkring dette til træning og øvrige aktiviteter.

Det er vigtigt for begge foreninger, at såvel klubhuset som området omkring dette, der lejes af Odsherred Kommune, fortsat vil være et aktiv i forbindelse med friluftsaktiviteter som har med jagt at gøre, pt. træning af jagthunde, men at aktiviteterne kan udvides fremadrettet.

Beslutning om sammenlægning kræver i flg. vedtægterne § 9.5 simpelt flertal. Hvert medlem har en stemme, og der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Bestyrelsen indstiller enstemmigt for en sammenlægning af de to jagtforeninger.

5. Punktet gennemføres kun, hvis der stemmes JA til sammenlægning i punkt 4.

Den sammenlagte forening fortsætter under navnet: Rørvig Hunde- Jagtforeningen Rørvig.

6. Punktet gennemføres, kun hvis der stemmes JA i punkterne 4 & 5.

Vedtagelse af nye vedtægter

                      Vedtægterne tilrettet sammenlægning, se bilag 1.

7. Orientering og debat vedr. næste års træning og arrangementer.

*Rørvig Jagtforening har ekstraordinær generalforsamling vedr. sammenlægning to dage før os. Hvis sammenlægning ikke vedtages på deres generalforsamling, så bortfalder punkterne 4, 5 og 6.

Rørvig Jagtforenings formand, Leif Nielsen, er inviteret til at deltage i vores generalforsamling.

Vi håber på talstærkt fremmøde, og byder på aftenkaffe/te/øl/vand og kage.

Mvh.

Bestyrelsen i Odsherred Hunde- og Jagtforening

v. Anne, Mads, Klaus, Kurt og Frans.

Læse her vedtægterne for Rørvig Hunde- og Jagtforening.

Forbundsmester i apportering 2022

OHJF har i dag deltaget i DJ Fordbundsmesterskab (DM) i udvidet apportering på Fyn, med 3 hunde og deres førere.Jimmy og Alma opnåede 232 point (max)Mads og Albert opnåede 232 point (max)Michael og Jackie. 229 pointIalt 6 hunde ud af 28 hunde opnåede 232, hvorefter de 6 dommere voterede, og fandt frem til følgende rækkefølge.Jimmi og Alma blev fordbundsmester 🏆🏆🏆🇩🇰🇩🇰🇩🇰Mads og Albert delt 4. pladsMichael og Jackie 8. plads.

Billeder fra sommertræning og -afslutning

Hvis du har lyst til at se billeder fra både sommertræning samt afslutningen den 4. juli, kan du finde de 2 albummer på nedenstående adresser:

Billeder fra sommertræning.

Billeder fra Sommerafslutning.

Skulle du herefter være interesseret i et eller flere billeder, kan du skrive en e-mail til Torben Striboldt på adressen torben@striboldt.net med angivelse af hvilke billeder du er interesseret i. Der står et navn og løbenummer i bunden af hvert enkelt billede. Du vil modtage billeder i fuld opløsning og i en kvalitet så de mindst kan trykkes i A3, når prisen på 50,-kr./styk er indbetalt til MobilePay 23273288., Fra det beløb går der ubeskåret 20,-kr til klubkassen.

Afslutning for alle kursister 4. juni

Afslutning for ALLE vores kursister lørdag d. 4. juni fra kl. 10.00. Der er afslutning for både lydighedshold, hvalpehold og apportering denne dag. Hvalpene får sine egne udfordringer, lydighedsbanen er stillet op og gåes igennem, og så er der flere muligheder for apportering. Du kan tilmelde dig til anerkendt apporteringsprøve via hundebew.dk – så kommer resultatet stil at stå i hundens papirer – eller du kan prøve kræfter med apporteringsbanen uden det kommer til at stå nogen steder. Der ud over skal vi hygge os, uddele præmier og takke af for dette forårs træning. Der vil på holdene blive spurgt ind til om du kommer. Hvis du ikke er aktiv lige nu, så meld også meget gerne tilbage på mail formand@ohjf.dk, så er vi sikker på at der er mad og drikke til alle